lørdag den 30. juni 2012

IE 11/12!


Jeg har grædt og grædt... Og når jeg græder så hæver mine øjne op.. Så prøv og forestil hvordan jeg ser ud, efter jeg har grædt siden klokken 12.. 
Men grunden til at jeg har grædt så meget, er fordi at jeg nu ikke længere er efterskole elev.. Jeg har sagt "på gensyn" og "vi ses", til en masse dejlige mennesker! Det har vært rigtig hårdt, og tror godt nok ikke nogensinde det bliver helt let. 

Jeg har vært med i herlig kontaktgruppe, hvor vi virkelig har passet på hinanden, og hjulpet hinanden igennem ting. Havde jeg en træls dag fra morgen af, gjorde min kontaktgruppe mig altid glad igen! Nu må vi da lige indrømme, at vi siger nogen dumme ting til tider, og laver en masse underlige nogen også! De har vært min lille familie på IE, og det takker jeg dem for!.


Her i den sidste periode, har jeg boet på værelse med Anne-Johanne! (Skøre tøs!) Hun har vært med lige fra starten, og vi har kun lært hinanden endnu bedre at kende på v. 51! Jeg er så paranoid, at jeg faktisk er bange for at sove alene! Der har Anne vært en kæmpe hjælp for mig, at jeg rent faktisk lod hende sove inde ved nogen andre, og sov alene på værelset! Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor dejligt det endeligt var at stå op den morgen, og vide at man havde sovet alene! 
Anne er en underlig ginger.. Ja, ginger.. Men hun er sgu' fantastisk! Hun "strippede" for mig næsten hver aften, til resultat af at jeg havde mareridt om natten! Ej, det er fjol! Jeg takker Anne, for at være jordens bedste roomie, og for at jeg altid har kunne snakke med hende! . 


Også er der alle de andre fantastiske mennesker, som jeg er så glad for at havde lært at kende! Ikke mindst, Maja, Sara, Y, H, Linette, Johan, og Tobias!  Jeg kan på ingen måde forestille mig et år uden dem! De er mennesker som har vært der fra starten, og blev til slut! Bedre mennesker skal man virkelig lede længe efter! H, Linette, Tobias, og Johan, det er ingen hemmelighed, at det var dem som var sværeste at sige "på gensyn" til! De har vært en kæmpe støtte for mig, de har hørt mig klage over dit og dat, trøstet mig, fået mig til at grine, jeg har følt mig tryg ved dem, og ikke mindst er de blevet mine bedste venner! Jeg kan ikke takke dem nok for alt de har hjulpet mig med, og alle de dejlige minder jeg har med dem! .





IE 11/12 I FOREVIGT!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar